Træ

Træholdets arbejdsplads er beliggende på Tirslundvej 36A, 6650 Brørup.

Arbejdsopgaven er at få træstammer forarbejdet til pejsebrænde, der skal flækkes, kløves og flyttes træ. Pladsen vedligeholdes også blandt andet med græsslåning på havetraktor.

Ideen er, at brugerne opnår arbejdsidentitet gennem fysisk aktive arbejdsopgaver, og udfordres individuelt efter evner og muligheder. Her er det muligt at få brugt kræfter, og være ude året rundt.

En kaffepause i skurvognen giver et velfortjent hvil og tid til hygge. Når kunden ringer, læsser træholdet traileren og leverer helt til døren. Resultatet bliver synligt i den store mængde brænde i laden og tilfredse kunder.

På træholdet kan brugerne lære:

  • Arbejdsidentitet og arbejdsfællesskab
  • Fysisk arbejde ergonomisk rigtigt
  • Betjening af kløvere, havetraktorer og værktøj sikkert og korrekt
  • Praktisk udeliv
  • Kundeservice
  • Sanse årstiderne og naturens mange oplevelser